Nyhedsbrev 15. maj 2020

Kære beboere og pårørende.

Jeg sender lige en opdatering vedr. besøg, da vi har valgt at udvide besøgstiderne.

Det vil således være muligt at booke besøg på hverdage mellem kl. 10.30-12.30 og 13.30-18.00. Besøg for den kommende uge skal fortsat bookes i administrationen mellem kl. 10.00 og 11.00 på telefon 36 17 18 22; sidste frist for booking til den kommende uge er fredag kl. 11. Du kan ikke booke besøg for mere end en uge af gangen. Jeg beklager, at det har været meget svært at komme igennem på telefonen, og at det har lydt som om telefonen ikke er blevet taget. Jeg kan fortælle, at telefonerne nærmest var rødglødende! Jeg skal bede jer om at have tålmodighed, vi har nu fået ventetone på, så I kan høre hvor langt i er i køen.

Fra uge 22 vil det være muligt at booke besøg af 45 minutters varighed; det betyder at der vil være færre besøg pr. dag, til gengæld vil der være mere tid. Besøgstiderne bliver således: 10.30-11.15, 11.30-12.15, 13.30-14.15, 14.30-15.15, 15.30-16.15, 16.30-17.15- og som en enkelt undtagelse 17.15-18.00.

Der må kun komme en besøgende pr. beboer pr. besøg.

Det har været 2 hyggelige dage, det har været rart at alle de smilende ansigter og gensynstårerne. Vi er kede af, at det har været nogle kølige dage, hvor især den ene af besøgszonerne ligger i et koldt område. Vi har nu købt 2 telte, så det er muligt at sidde både i ly og læ; vi håber at det løser problemerne, og at det i øvrigt snart bliver varmere.

Coronastatus

Vi har 2 beboere, som fortsat er isoleret pga. COVID-19.

Mange hilsner Ulla Hjorth, centerchef.