Livstræ

Projektet

Livskvalitet og Træning i hverdagen – Projekt LivsTræ (Sammentrækning af Livskvalitet og træning)

Fællesskab, nærvær og en gensidig forståelse med beboere, pårørende og kollegaer er vigtige ingredienser, når vi skaber en god hverdag for beboerne. Det samme gælder træning med beboerne – at kunne klare hverdagsaktiviteter giver mening og skaber livskvalitet i hverdagen.

Projektet foregår på Plejehjemmet Akaciegården under ledelse af forstander Henriette Wülser

Projektet er gennemført i samarbejde med beboere, pårørende, personale, frivillige og firmaet TYPE2DIALOG har været konsulenter igennem hele forløbet.

Initiativet handler om at skabe livskvalitet for beboerne på plejehjemmet. Efter at have indført LEAN fra år 2010 på Akaciegården, hvor hele tankeganen har været at fjerne spild, for at skabe værdi for beboerne er Projekt Livstræ – midlet til at skabe værdien for beboerne.

Inspirationen er kommet fra hele den rehabiliterende tankegang hos ældre – der også har været gennemført i Hjemmeplejen på Frederiksberg.

At tænke rehabilitering på Plejehjem har ikke været tænkt før. Tvært imod har tanken været, at når man kom på Plejehjem, var det borgerens vedligeholdende funktionsniveau som skulle bevares.

At tage udgangspunkt i hvad det er beboerne synes er livskvalitet, og via den vej motivere dem til at træne, er en ny tankegang i plejehjemsregi.

Den største værdi for beboerne skabes ved, at blive i stand til at finde de funktioner, som betyder mest for den enkelte beboer, at blive i stand til igen selv at kunne varetage.

Målet har således været følgende:

  • At øge fastholde/genvinde funktionsevne (fysisk/socialt/psykisk)
  • At alle medarbejdere bliver dygtigere til kommunikation og at alle kender Girafsprog og Den motiverende Samtale
  • At alle har fået ny viden om træning og rehabilitering
  • Samarbejdet på tværes af faggrupper, vagter og afdelinger er øget for at skabe værdi for beboerne

Metode

Den overordnede metode har været udvikling i drift.

Undervisningen af medarbejderne, mens organisationen har været i drift uden mange kursustimer væk fra arbejdspladsen, har været en ny og spændende idé-, og medarbejder-, samt borgerinvolverende proces.

Forløbet har været modulopdelt , således at der er koblet mere og kompleks viden på hen ad vejen. Der har været udpeget ambassadører i de enkelte afdelinger, som har skulle være tovholder på, at de enkelte moduler blev fulgt op i afdelingerne.

Der er blevet foretaget før og efter funktionsvurderinger af fysioterapeuter for at kunne dokumentere effekten af den givne indsats hos beboerne. Og til sidst i projektet hvor også ernæringen blev tilføjet som fokusområde, er der lavet ernæringsscreening, samt BMI måling med efterfølgende udarbejdelse af kostvejledning og kosttilbud som efterfølgende er blevet gentaget når rehabiliteringstilbudet var slut. Selve træningen og det at sikre, at beboerne har fået den foreskrevne ernæring, har den daglige kontaktperson (sosu- hjælper/-assistent) stået for.

En ny tilgang har været, at rehabiliteringstilbuddet har været tidsbegrænset for den enkelte beboer (12 uger) – hvorefter der blev evalueret, afsluttet eller sat nye træningsmål – alt efter borgerens individuelle behov og udvikling i forhold til fastlagte mål.

Tiltaget er et helhedsorienteret og tværfagligt rehabiliterende træningsforløb, der skal sikre udvikling og/eller vedligeholdelse af borgerens fysiske og kognitive funktionsevne, så borgeren bliver bedre i stand til at klare hverdagen i sin nye boform.

Den rehabiliterende tilgang understøtter således, et af de centrale socialpolitiske pejlemærker i den nyligt vedtagne Kvalitetsstandarden for støtte til voksne med særlige behov .

Projektet knytter endvidere an til Frederiksbergstrategiens målsætning om livskvalitet i hverdagen.

Således lever den op til den nye sundhedspolitik omkring eksempelvis kost, hvor et mål er at antallet af småtspisende +65-årige i Frederiksberg Kommune nedbringes.

Endvidere kan projektet understøtte målet om at mindst 50% af de borgere, der gennemfører et rehabiliteringsforløb, fastholder livsstilsændringer et år efter afsluttet forløb, samt målet om at mindst 80 % af de borgere, der gennemfører et rehabiliteringsforløb oplever, at forløbet er sammenhængende.

Endvidere er den et skridt på vejen til den nye ældrepolitik der er under udarbejdelse, hvor et af de fire hovedtemaer er – Aktiv og selvhjulpen længst mulig.

Forløbet har været projekt i 2012.

I 2013 indføres Livskvalitet og Træning i hverdagensom fast tilbud til alle beboere, , som en fast del af Akaciegårdens tilbud. Alle beboere som flytter ind på Akaciegården får fremadrettet en ”hverdagstrænings- pakke” og kostscreening og ernæringsplan inden for de første måneder, fra indflytning så der sikres hurtigt fokus på borgerens egne evner til at klare sig i hverdagen, og dermed opnå større livskvalitet.

Der udarbejdes en fast standard, introduktionsprocedure for nye medarbejdere og informationsmateriale til beboere og pårørende. 2013 vil således blive brugt til at gå fra projekt til drift.

Det er tydeligt, at de beboere som har deltaget i projektet, har fået mere livskvalitet i hverdagen. Dette vurderes ud fra både beboeres og pårørendes udsagn. I den videre drift vil der blive lavet løbende målinger på beboernes oplevelse af livskvalitet, både ved opstart og afslutning af rehabiliteringsforløbet.

Af synlige resultater er følgende opnået:

I fase ét, deltog 12 beboere. I fase to, deltog 14 beboere. 12 borgere har nået deres mål og derfor sat nye mål.

De øvrige beboere arbejder videre med de tidligere fastlagte mål, nogle med revurderede mål.

Af mål der er nået, kan nævnes: Hårvask (kan nu vaske sit eget hår), flere personer kan nu spise selv med bestik (blev madet før), nogle kan drikke af glas selv, flere kan selv klæde sig på og nogle har fået bedre styr på hverdagen.

Undervejs er der enkelte der er kommet til skade undervejs i forløbet, skader der dog ikke knytter sig til selve træningsdelen, som har forsinket træningsforløbet i forhold til målsætninger. Flere af dem er dog hurtigt kommet i bedring. Højst sandsynlig pga. deres allerede forbedrede fysiske form. Hvad angår ernæringsdelen, er alle deltagere blevet ernæringsscreenet. Ud fra dette viste det sig, at fire havde behov for en vægtøgning og én enkelt borger havde behov for en vægtreduktion. Alle fem er stadig i gang og godt på vej for at nå deres idealvægt.

Som hjælp til de småtspisende har køkkenet opsat et snackkøleskab, med ”fristelser”.

I forhold til dokumentation, bliver der udfærdiget funktionsvurdering af beboerne både før og efter som er dokumenteret i Care og ernæringsscreening samt BMI.

Af tests anvendes TUG, rejse/sætte sig, balancetest, handgrib samt ADL- taxonomien.

Det har været nyt og spændende at kombinere LEAN erfaringer med den bruger- og medarbejderinnovative proces, hvor det selvforklarende har været omdrejningspunkt. Således er der eksempelvis taget billeder af træningen af den enkelte beboer, beskrevet træningen, og lagt statusskemaer/træningsskemaer (lige som i fitnesscentrene) hos beboerne, således at både beboer, personale og pårørende har kunne være aktive medspillere, i den daglige træning for at medvirke til at motivere og træne beboeren, så beboeren nåede sine egne mål.

Nyt er også den øgede tværfaglighed der er fulgt med projektet. Således er eksempelvis ernæringen koblet til træningen. Der er lavet individuelle kostplaner for hver enkelt beboer, for at understøtte den træning der er iværksat – igen for at styrke, at beboeren har kunne nå sine mål.

Alt sammen har været koblet op på Frederiksberg kommunes ”Fælles journal” i Care, så indsatsen er dokumenteret og synlig for alle tværfaglige samarbejdspartnere.

Den største læring har været, at den fælles tværfaglige indsats giver langt større fokus på beboerens mål, og skaber i de fleste tilfælde de effekter som beboerne ønsker.

Et andet af vigtigt resultat er, at personalet har fået et bedre og mere optimeret tværfagligt samarbejde, bedre kommunikation samt konfliktløsning, ligesom tværfaglige konferencer i forhold til beboerne er effektiviseret og samlet.

Personalet er ydermere blevet meget opmærksomme på, at beboerne skal passe deres træningstider. De er blevet klar over konsekvensen, hvis de ikke kommer til træningen og der bliver meldt afbud ved fravær.

2013 skal bruges til at forankre metoden i organisation. Metoden har på lignende måde som LEAN, sat gang i nye innovative tiltag. Således har Akaciegården fået tilknyttet en forsker fra Ålborg Universitet.

En forsker har været på besøg, som er tilknyttet TYPE2DIALOG og dels bakket op om projektet, og som videreformidler projektet og erfaringerne ud i landet. Af selvsamme grund opleves der stor interesse fra andre plejehjem i landet.