Servicevogn

Hvor mange gange har vi egentlig fat i en kop?

Det spørgsmål stillede vi os selv og så begyndte vi ellers at kigge vores måde at dække borde på til dagens måltider med nye øjne.

Vi begyndte at tælle hvor mange gange vi åbnede skabene for at tage noget ud, og hvor mange gange vi rørte ved det vi tog ud inden vi fik sat det på bordet. Det viste sig at være 7 gange.

Nu efter vi har tænkt Lean ind i borddækningen, og har udtænkt en servicevogn, der præcis passer til det vi skal bruge den til, så nu rør vi kun ved servicet én gang og det er når vi sætter det på bordet.
servicevogn_02

 

 

 

 

 

Løsningen med servicevognen betyder, at vi har 44% færre håndteringer, og at vi har 57% mindre transport i forbindelse med borddækning. Tiden bruges i stedet til at være ægte deltagende i måltidet med vores beboere, hvorved vi lever op til ældrekommissionens anbefaling nr. 8 ”medarbejderne skal spise med, så den kan inspirere beboerne til at spise mere og bidrage til at skabe en hyggelig stemning”. Det sværeste ved løsningen har faktisk været, at vi ikke længere skulle deltage i borddækning og servering af maden, men at det var i orden at vi alle, undtagen to, sad sammen med de ældre.

måltid02

 

 

 

 

 

Kun to til borddækning og servering

Med den nye løsning, som er en Akaciegård servicevogn, klares borddækning og servering af to personer. Dem kalder vi køkken 1 og køkken 2.
Vores servicevogn indeholder alt service, og det ”bor” på vognen (og ikke i skabene). Det ”bor” direkte i nogle kurve, som i virkeligheden er de kurve som findes i vores opvaskemaskine.
Servicevognen er indrettet og passer i højden, så kurvene kan køres direkte fra servicevognen og ind i opvaskemaskinen, uden at vi behøver at bære.

Til denne del af løsningen havde vi vores egne ergo/fysser med og til nogle justeringer på selve kurvene havde vi vores teknik mænd med. Det er enkelt her hos os, for alle arbejder med Lean og alle er hele tiden indstillet på at forbedre og komme med løsninger der gør det enklere at være her på Akaciegården.
Skifter vi service type, har vi nogle smarte p-pladser til kurvene, igen i direkte højde, så vi blot skal skubbe eller trække i kurvene, ingen løft, stræk eller vrid.
For at alle kan finde ud af hvilken type service der skal bruges til hvilken ret, har vi haft vores køkken ind over. De har lavet nogle smarte guidelines til os, der passer til de numre vi har på kurvene. Det betyder også, at de personaler, der ikke er af dansk herkomst, let kan finde rundt i servicet til eksempelvis danske retter som gule ærter.

Da vi serverer den varme mad direkte inde i spisestuen helt tæt på beboerne, dufter der dejligt af mad, og maden er varm når beboerne får den.